Menigmand vil næppe have nogen forventninger, selv om en og anden måske i ny og næ vil mumle noget om færre forkølelser. Men selv den moderne medicinske studerende eller aktive læge vil næsten altid forholde sig ret mundlam overfor dette spørgsmål eller besvare det med få og mangelfulde anvisninger. De vil som regel kun angå vitamin C som dagligt kosttilskud, eventuelt kun til vinterbrug, og tilmed ofte udtrykke tvivl om dets nødvendighed og egentlige værdi.
Sandheden er imidlertid, at vitamin C længe været brugt med stor succes som lægemiddel og stadig oftere bruges som lægemiddel, tilmed mod et meget stort antal lidelser.
Blot en opremsning af disse lidelser burde skærpe enhver behandlers interesse for og appetit efter at komme i gang med at bruge vitamin C på en rationel og effektiv måde i det kliniske arbejde, både når det gælder forebyggelse og behandling.
Så lad os derfor kigge på listen over disse sygdomme, hvor vitaminet er indgået i behandlingen og vist sig effektivt.
Hvordan kan det være, at den omfangsrige information om C-vitaminets store muligheder i sygdomsbehandlingen er så ukendte? - Hvordan kan det være, at dette effektive, ufarlige og billige middels enorme potentiale er praktisk talt ignoreret, tilmed i en tid der plages af alle de problemer C-vitaminet i stor udtrækning kunne afhjælpe?
C-vitaminet kan nedbringe overforbruget af antibiotika og bivirkningerne af farmaceutiske mediciner, enten ved helt at erstatte dem eller ved at reducere deres giftvirkninger. C-vitaminet kan også ved sin billighed formindske samfundets uhyrlige omkostninger til konventionelle behandlingsmetoder.
Der er intet kort og enkelt svar på, hvorfor disse muligheder ikke udnyttes. Men noget af besvarelsen kan læseren utvivlsomt selv stykke sammen med hjælp fra denne bog.
En del af besvarelsen, men langt fra hele besvarelsen, ligger i det historiske forløb og de forudsætninger dette forløb skabte. Opfattelser og synsmåder, der blev skabt i den proces, hvor man gjorde sig fri af den epidemiske C-vitaminmangelsygdom skørbug og siden fandt frem til selve den molekylære substans, askorbinsyren, der var - og er - problemets kernefaktor, skabte et tankesæt, der skulle blive dominerende for både forskere, læger og lægfolk frem til vore dage.
Det tankesæt skulle vise sig at blive en dødeligt snærende spændetrøje.
Uddrag af:
Uddrag af
Erik Kirchheiner´s bog
SANDHEDEN OM C-VITAMINET.