Send artiklen til en ven.

Hårtab
Den almindeligste form for hårtab skyldes en arvelig tilbøjelighed kombineret med en øget følsomhed for de naturligt forekommende mandlige hormoner. Den ses mest almindeligt hos mænd, der ofte som yngre taber håret fortil i tindingerne og oven på hovedet. Hårtabet udvikles langsomt og ender med skaldethed. Huden er ofte fedtet. Denne form kan forekomme hos kvinder med udtalt arvelig tilbøjelighed, og hos kvinder er det kun på toppen af hovedet, hårtabet sker, ligesom det er sjældent, at de bliver helt skaldede.

Behandling med binyrebarkhormon i tabletform kan også medføre denne form for hårtab.

Der findes ikke nogen effektiv behandling af mænd. Minoxidil (Regaine R) er det eneste middel, der har dokumenteret effekt, men en synlig stimulering af hårvæksten ses kun hos en fjerdedel, og først efter 3-12 måneders behandling. Og holder man op med behandling forsvinder virkningen.

Denne type hårtab hos kvinder kan behandles med cyproteronacetat, der modvirker mandligt hormon, i kombination med østrogen, i form af Diane Mite R. Eller med stoffet spironolacton, der påvirker binyrebarken.

Almindeligt forekommende er et diffust hårtab (telogent defluvium), der skyldes en forbigående ændring af hårcyklus, hvor en større del af hårene på samme tid går i hvilefase (telogenfasen).

Det kan bl.a. ses efter fødsler og svær sygdom, især med feber. Man kan evt samtidig se, at der kommer furer på tværs af neglene. Denne type hårtab kræver ingen særlig behandling, da der vil komme en bedring af sig selv.

Man kan også se diffust hårtab ved andre sygdomme og på grund af medicin. Især kan stofskiftelidelser, bindevævssygdomme, ondartede sygdomme, sukkersyge og udtalt blodmangel medføre diffust hårtab. Det samme gælder behandling med celledræbende stoffer, da hårsækkene er følsomme for dem, med midler mod malaria, blodfortyndende midler og behandling med stærke A-vitaminlignende midler (retinoider).

Kommer hårtabet i pletter, også kaldet pletskaldethed eller alopecia areata, tabes alt håret i skarpt afgrænsede pletter. Der er formentlig her tale om en autoimmun reaktion, hvor kroppen angriber sine egne hårsække i områderne, og der kan i nogen tilfælde komme tab af alt håret, også øjenbryn og kropshår. Halvdelen af de ramte får igen behåring af pletterne indefor et år, men det er almindeligt med tilbagefald. Der er ingen sikkert effektiv behandling. Der er dog en række muligheder for behandling, og dem kan man læse om ndenfor.

Visse stoffer har betydning for hårets sundhed, nemlig alle B-vitaminerne, E- og A-vitamin, kalk, magnesium, kisel, svovl, zink, kobber, mangan og essentielle fede syrer som findes i fiskeolie og kæmpenatlysolie eller hjulkroneolie. .

Stress kan have indflydelse på hårvæksten.

Pletskaldethed, alopecia areata

Ved pletskaldethed er det bedst at bede en hudlæge om at se på det, da der kan være tale om en svamp i pletten, der har skader hårvæksten.

Pletskaldethed, alopecia areata, skyldes en autoimmun reaktion, hvor immunsystemet angriber egne hårsække og forhindrer, at håret vokser normalt ud. Der er nogle antigener i hårsækkene, som normal ikke angribes af cellerne fra immunsystemet, men i nogle tilfælde gør de det alligevel. Der er en arvelig tendens til sygdommen, som dog også kan have andre årsager. Kronisk stress eller voldsom, akut stress kan udløse, og det kan skader også. Virus, allergi og kemiske stoffer kan være medvirkende. Ændringer i hormonerne kan også spille en rolle, da pletskaldethed hos kvinder oftest ses i begyndelsen af puberteten og i forbindelse med overgangsalderen. Der er en større tendens ved eksemlidelser.

Pletskaldethed kan vise sig ved en enkelt plet, flere pletter eller evt. ved at alt håret falder af, inklusive øjenhår - alopecia totalis.

En dårlig kost kan også spille ind. Specielt har man set sammenhæng med mangel på protein (æggehvidestof), zinkmangel og jernmangel. Mange teenagepiger har jernmangel, og mange har spiseforstyrrelser. Også mindre børn kan have jernmangel.

Ved behandling bliver hårvæksten normal hos ca 75% i løbet af et år. Har tilstanden varet i længere tid, er chancen for succes kun omkring 40%, men der er selv efter mange år mulighed for at få en normal hårvækst, selvom der også er mulighed for tilbagefald af sygdommen.

De accepterede lægelige behandling består normalt i lokalbehandling med stærke binyrebarkhormoner for at undertrykke immuncellerne lokalt. Der bruges også bløde røntgenstråler (Buckystråler), frysning med kulsyresne og lokalbehandling med stoffet dithranol, men ingen af behandlingerne er særlig effektive. Med disse behandlinger forsøger man at irritere hårbunden for på den måde at engagere immuncellerne i kampen mod det irriterende, så påvirkningen af hårcellerne bliver mindre.

Er forandringerne mere udbredt, kan man forsøge med lysbehandling (PUVA) efter øgning af lysfølsomheden med et psoralen. Der er flere behandlinger på vej, som sigter mod at undertrykke immunsystemets angreb på hårcellerne lokalt, fx med stoffet tacrolimus, der kun virker lokalt, og celledræbende stoffer, som man prøver på at få til kun at virke lokalt, men det er foreløbigt eksperimentelle behandlinger.

Af alternative muligheder er der set virkning af akupunktur og stress-nedsættelse. Kosten spiller også en rolle. Man kan fx give et vitamintilskud i form af en almindelig vitamin- mineraltablet. Er der jernmangel og mangel på zink, kan man give et tilskud af disse mineraler. Zink har stor betydning for immunsystemets normale funktion. Men man må ikke overdrive med zink, da man så kan se nedsat optagelse af kobber og jern. Derfor anbefales kun 20-30 milligram zink dagligt. Hvis tabletten ikke smager af noget særligt, er det tegn på zinkmangel.

Også fiskeolie og gammalinolensyre (fx Efamol eller kæmpenatlysolie og hjulkronolie) virker på immunsystemet og er værd at prøve.

Aloe vera modvirker den betændelsesagtige proces i hårsækkene samt gør immunsystemets virkning mere normal. Det er stoffet kvælstofoxid i Aloe vera samt det vigtige enzym superoxiddismutase, som også indeholder zink, der virker. Superoxiddismutase beskytter blandt andet cellerne mod frie iltradikaler, der skader cellernes "kraftværker". Sollys kan give bedring.

En dobbeltblind undersøgelse, der har været publiceret i lægetidsskriftet Archives of Dermatology , har vist, at aromaterapi kan hjælpe mod pletskaldethed. I undersøgelsen brugte man følgende opskrift:

2 dråber timianolie

3 dråber lavendelolie

3 dråber rosmarinolie

2 dråber cedertræsolie

opblandet i 3 milliliter Jojobaolie og 20 milliliter vindruekerneolie.

I undersøgelsen fik 86 personer med pletskaldethed masseret hårbunden i mindst to minutter hver aften med blandingen eller kun med Jojobaolie plus vindruekernolie. Efter massagen fik de et varmt håndklæde om håret for at bedre optagelsen af olien i hårbunden.

I kontrolgruppen fik kun 15% hårvæksten tilbage, men der i den gruppe, der fik opskriften med de æteriske olier, har 44%, der fik hårvæksten i gang igen. Det konkluderes af forskerne, at behandlingen er sikker og effektiv.

Homøpati kan også være en mulighed, selvom der mangler videnskabelige beviser.

Det kan være svært for især teenagere at leve med pletskaldethed. De er i gang med deres personlige udvikling og tåler dårligt at være anderledes. Der kan komme usikkerhed, dårligt selvværd, skamfølelse, vrede, psykiske smerter, angst og isolation. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne ved, hvad det drejer sig om, også lærere og kammerater. Masser af sport og fritidsinteresser hjælper, og det gør gode venner også. Forældrenes kærlige støtte er meget vigtig.

Forfatter:
Læge Carsten Vagn-Hansen
Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside
DISCLAIMER!
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder. Carsten Vagn-Hansen
Denne side ejes af Bent Jenny Andersen og redigeres af Kim Anker Andersen, som er ansvarlig for sidens indhold.
Intet på denne side kan tages som anbefaling af et bestemt produkt, eller erstatte et besøg hos din egen læge.
DSGnet v/Kim Anker Andersen
 Nordre strandvej 2, Lumsås, 4500 Nykøbing Sjælland.
Telefon 5932 1074 eller Mobil 2128 1074, Telefax 5931 1072,
Mail til Kim Anker Andersen kim(at)designgroup.dk, (at)=@