Send artiklen til en ven.



Diabetes og kosttilskud

opdateret d. 19-10-09

Diabetikere har problemer med at holde blodsukkeret nede, og for højt blodsukker øger angrebene på kroppens celler fra skadelige, frie iltradikaler, der blandt andet svækker de styrende æggehvidestoffer - DNA - i cellernes kraftværker - mitokondrierne, øger risikoen for udviklingen af cancer og oxiderer - forharsker - fedtet i cellernes vægge og i blodet. Det er derfor vigtigt at give tilskud af antioxidanter i en rimeligt stor dosis. Jeg plejer at anbefale C-vitamin i en dosis på mindst 750 mg to gange dagligt samt naturligt E-vitamin som fx Cardi-E eller Natur E, 2 kapsler dagligt. Det er aldrig for sent at begynde på dette. Det er også vigtigt at få de naturlige antioxidanter i grønt og frugt (bio-flavonoider).

Nyere forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem diabetes og magnesium-
mangel, og at selv ganske små mængder magnesium kan være med til at hindre udviklingen af komplikationer til sukkersyge.

Diabetikere med svær diabetisk øjensygdom har ofte for lidt magnesium i blodet. Diabetikere har i det hele taget ofte lavt indhold af magnesium i blod og væv, hvilket kan forstærke tendensen til dannelse af blodpropper, forsnævring af blodkar, for højt blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og nedsat insulinfølsomhed, også hos ikke-diabetikere. Mange mennesker, der er i behandling med vanddrivende midler, kommer til at mangle magnesium.

Det er derfor godt at tage 500 mg magnesium om aftenen (ikke Magnesia, men -um).
Zink er også af stor betydning for øjnene og for en række enzymreaktioner i kroppen, så det er en god idé at tage en zinktablet om aftenen.
Det er også vigtigt at få tilskud af selen, som de fleste danskere mangler. det skal være organisk selen, fx Seleno Precise, gerne 200 mikrogram dagligt.
Selen er et vigtigt antioxidant. Man kan kombinere selen og zink som Bio-selen plus Zink, 2 tabletter om aftenen.

Det er aldrig for sent at gøre noget mod komplikationer til diabetes. Først og fremmest er det vigtigt at få diabeten reguleret ordentligt ved hjælp af den rigtige kost, motion og hyppig blodsukkermåling. Et tilskud af krom, fx Bio-Chrom, 1-3 tabletter dagligt, virker stabiliserende på blodsukkeret. Krom modvirker også grå stær, forebygger åreforkalkning og er med til at regulere kolesterolindholdet i blodet. (Vedrørende kolesterol se på www.dsgnet.dk under kolesterol).

Alle, men måske især diabetikere, har brug for nok af de sunde, livsvigtige fedtsyrer af typen omega-3. For eksempel fiskeolie, EyeQ, Livets Olie, Nutridan Strong citron eller Udo's Choice. De er lige så vigtige som vitaminer. Det er helt forkert at spise fedtfattigt som diabetiker. Det skal blot være det rigtige fedt (omega-3, omega-9 og omega-6 i form af GLA = gammalinolensyre). Det gode fedt findes i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie, kæmpenatlysolie).

Har man som diabetiker fået den diabetiske nervebetændelse, på latin neuropati, så skal man altid udelukke andre årsager til nerveproblemerne, fx for lidt B12-vitamin i kroppen. Der findes en række ting, man kan gøre mod diabetisk neuropati. Jeg har skrevet det hele sammen, og du kan fx finde det på www.dsgnet.dk

Blandt andet kan det være af stor værdi at få tilskud af stoffet alfa-liponsyre, hvilket for nylig er bevist videnskabeligt, og man har også mangeårige gode erfaringer med behandling med liponsyre i Tyskland, hvor lægerne oftest starter med en række indsprøjtninger, hvorefter man kan gå over til tabletbehandling. Man kan købe alfa-liponsyre over Internettet fra EU-lande, hvor det er tilladt.

Også B-vitaminer er vigtige ved diabetisk neuropati. Der er mange andre virksomme ting, der kan ses under overskriften neuropati. Mange læger udtaler, at der intet er at gøre, men det passer ikke.

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom, og her spiller det naturlige D-vitamin, D3-vitaminet, en stor rolle. D3-vitamin er også et hormon og har betydning for stor betydning for alle organer og funktioner i kroppen, også ved type 2 diabeetes.
Samtlige danskere mangler D3-vitamin, undtagen i de tre sommermåneder maj, juni og juli, hvor solen står højt på himlen, og kun når man får sol på kroppen . Resten af året er det bedst at tage ekstra D3-vitamin, gerne mindst 6o mikrogram dagligt (2.400 enheder), gerne 100 mikrogram. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Et kraftigt antioxidant, som også modvirker den autoimmune reaktion (se på www.dsgnet.dk under autoimmune sygdomme) er melatonin. Det er et signalstof, som dannes i hjernens koglekirtel og blandt andet sikrer en god søvnkvalitet. Normal
dannelse kræver, at man om dagen har fået dagslys gennem øjnene i mindst en time (helst formiddag). Det nedsætter produktionen om dagen og sikrer, at der dannes nok, når det bliver mørkt. Med alderen danner vi mindre melatonin, så det er endnu vigtigere at få nok udelys om dagen (eller bruge en dagslyslampe), og evt. tage en halv eller en hel tablet på 3 mg ved sengetid.
Kan bestilles over www.pharmaviva.com eller www.vitaviva.com Evt. på tlf. 3833 9633.

Type 2 diabetes er ikke autoimmun, men skyldes nedsat følsomhed for insulin, normalt fremkaldt af arvelig tendens, en for sød og stivelsesrig kost (raffineret kost), overspisning og for lidt motion med deraf følgende overvægt. Det er altså en livsstilsygdom. Læs mere om type 2 diabetes i bogen "Type 2 diabetes og naturen", af Carsten Vagn-Hansen. Forlaget Klitrose 2004.



Forfatter:
Læge Carsten Vagn-Hansen
Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside
DISCLAIMER!
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder. Carsten Vagn-Hansen
Denne side ejes af Bent Jenny Andersen og redigeres af Kim Anker Andersen, som er ansvarlig for sidens indhold.
Intet på denne side kan tages som anbefaling af et bestemt produkt, eller erstatte et besøg hos din egen læge.
DSGnet v/Kim Anker Andersen
 Nordre strandvej 2, Lumsås, 4500 Nykøbing Sjælland.
Telefon 5932 1074 eller Mobil 2128 1074, Telefax 5931 1072,
Mail til Kim Anker Andersen kim(at)designgroup.dk, (at)=@