Til Information, Kronikredaktionen Kronik@information.dk 1-11-2005
---Kultur og gamle husdyrracer
Vore gamle husdyrracer er i alvorlig fare for at uddø, og med dem en vigtig del af vores kultur. Desuden er der sundhedsmæssige konsekvenser, da de gamle husdyr er mere modstandsdygtige end de genetisk manipulerede levende fabrikker, som mange husdyr er blevet fremavlet til at være. Danmark overtræder en international konvention ved ikke at bevare de gamle husdyrracer, der er ved at uddø.
Danmark er stadig et landbrugsland og en meget væsentlig del af vores kultur er forankret i landbruget. Husdyrene i gamle dage var en væsentlig del af familien på landet. Man var afhængige af dem og passede godt på dem. Syge i dem kunne betyde, at man måtte gå fra gård og hjem. Ved naturlig udvælgelse overlevede de stærkeste, som havde modstandskraft mod mange af de sygdomme, der kunne ramme dyrene.
Der var en sund og alsidig arvemasse, en værdifuld genreserve. Fødevareorganisationen FAO har for længst indset, at der er vigtigt at bevare de nationale og lokale husdyrracer, og Danmark har i 1992 ratificeret RIO konventionen om bevaring af klodens biologiske mangfoldighed, herunder også landbrugets kulturplanter og husdyrracer. På trods af denne konvention forsvinder der på verdensplan hundreder af husdyrracer hvert år, og i Danmark er det sidste udkald for at bevare vores gamle husdyrracer.
Den mest kendte af dem alle, den røde danske ko af rød dansk malkerace, var der for 50 år siden 1-2 millioner af. I dag er der kun godt 100 tilbage. Det karakteristiske Ø-kvæg, som man mente var fuldstændig udryddet i Danmark, lykkedes det Benzon familien på Oregaard at finde hos Lars Peter Nielsen på Agersø og bevare, men Ø-kvæget er nu truet på grund af den manglende statslige støtte til bevarelsen, som Danmark har forpligtet sig til, men ikke overholder.
Den næstsidste stamme af gammelt jysk kvæg er nu af dens ejer blevet solgt til hollænderne, der er mere opmærksomme på den genetiske værdi af de gamle husdyr. Ejeren har givet op, da han ikke kunne få støtte til bevarelsen. Nu findes resten kun på Oregaard.
Et argument fra Staten og dens embedsmænd har været, at man blot kunne fryse sæd fra de gamle racer ned, men ingen ved, om generne kan bevares ordentligt på denne måde. Miljøet ændrer sig og generne med det. For eksempel muterer virus hele tiden, og modstandskraften mod virus ligger også i generne. En ændret smitsom sygdom kan udrydde hele racer, og der er derfor brug for en bred genetisk variation, fordi de enkelte racer rammes forskelligt.
Mange af de gamle racer er for eksempel resistente over for mund- og klovsygen. De truede kvægracer på Oregaard er for nylig blevet DNA-testede. Det viste sig, at dyrene besad unikke gener, og at hver af disse små bestande på 30-40 køer havde en lige så stor genetisk variation som verdensracens Holstein-Frisian på 100 millioner køer.
I Sverige har man en bedre forståelse af disse forhold. Her har man en målsætning om at oparbejde hver gammel race til mindst 500 eksemplarer, hvilket anses for at være nødvendigt for bevarelse af en race på længere sigt. .
Landbruget tænker i penge
Landbruget har fravalgt de gamle husdyrracer, da de ikke har en så høj ydelse. Køer skal i dag producere masser af mælk, og man har fremavlet køerne til dette. De er så ens i dag, at der ikke er nogen genetisk variation af betydning. To tyre, der befordrer superydelse, indgår nu i stamtavlerne hos over 100 millioner malkekøer. Det har sine store omkostninger.
Verdensracen Holstein-Frisian frembyder nu alle tegn på degeneration med manglende vitalitet og en række arvelige skavanker. Jo mere forædlet, jo ringere livsegenskaber. Indavl er skidt hos både mennesker og dyr. Det er nok derfor, at hollænderne køber vores gamle jyske race, så den kan give liv til deres svækkede kopi-køer.
Hvor køernes levetid tidligere var op mod 25 år, er den nu kun 4-5 år. Køerne er blevet til mælkefabrikker, som skrottes efter få år. Var der nogen, der sagde dyrevelfærd? Kvaliteten af både mælk og kød er også problematisk. Anglerkvæget i Nordtyskland, der også er ved at uddø, producerer en mælk af langt højere kvalitet end de moderne racers. Den indeholder blandt andet mere kappa-protein og sælges nu for høj pris til specialprodukter.
Samtidig producerer de moderne køer så meget mælk, at vi er ved at drukne i den og blive syge af den. Dyrene er også så syge, at moderne besætninger har skyhøje dyrlægeregninger og bruger meget medicin. Forbruget af antibiotika pr. svin, der også er fremavlet til at blive længere og større, er steget med 27 procent på to år. De strutter af penicillin, mens de gamle sortbrogede svin på Oregaard strutter af livsglæde, hvor de i stedet for at stå skulder ved skulder boltrer sig i mudder og græs.
Dyrlægen er her en sjælden gæst. En dyrlæge sagde engang til Christian Westergaard, der lige har solgt de sidste af Sortbroget Jysk Malkerace: "Hvis alle havde jysk kvæg, som Du, ville vi dyrlæger snart dø af sult". Vi sælger ud af vores arvegods.
Vi har en stor landbrugseksport, men den kan hurtigt blive spoleret, hvis vores dyr degenerer eller bliver ramt af kvægsygdomme, som dyrene ikke har nogen modstandskraft imod. Det er kortsigtet og ufornuftig tankegang ikke at bevare en reserve af sunde, gamle husdyrracer.
Oregaard
Der er et held for Danmark, at der findes ildsjæle som familien Benzon, der har begrebet faren ved ikke at bevare de gamle racer. Som har tilsidesat deres egen magelighed og økonomi for at opsøge, købe og drive avlsarbejde med de gamle husdyr. Som på trods af truende konkurs og mangel på mange af de goder, vi andre tager som en selvfølge, fortsætter kampen for deres dyr. Der er nok mange i vores ego-centrerede tid, der betragter dem som gale mennesker, fordi de bruger al deres tid og penge på dyrene.
Vil man være medlem af Foreningen til almindeligt Udseende, så gør man ikke sådan noget, men overlader det til Staten og bruger sine penge på sig selv.
Det kan man bare ikke, for Staten er et travlt foretagende, som først og fremmest tænker i penge og økonomi, ofte på en kortsigtet måde. Staten er også en magtfaktor, som bruger mere og mere tid og kræfter på at kontrollere og overvåge, at det går efter dens og embedsmændenes bestemmelser og ideer om, hvad der er rigtigt.
Nogen mener også, at dyrene på Oregaard ikke får den nødvendige omsorg, men sandheden er, at dyrene trives utrolig godt og har et frit og naturligt liv. De bliver betragtet som værdifulde levende væsener, ikke som produktionsenheder. De passer fint ind i de fynske overdrev og landskaber og har det godt. Og det er ikke kun køerne. Der er også ænder, gæs og høns af gammel race, sortbrogede svin, landfår, geder og Frederiksborg heste.
Desværre er klokken ved at falde i slag for Oregaard. Hvis der ikke ændres signaler fra det offentlige med en massiv støtte til bevarelse af de gamle husdyrracer på gården, kan det ende med, at alle dyrene skal sælges og slagtes. Det vil være en katastrofe, ikke alene for familien Benzon, men også for dansk landbrug og for os alle. Vore nationale, gamle husdyrracer er ved at være lige så sjældne som pandaen og den sibiriske tiger.
Ligesom vi er glade for vores zoologiske haver, bør vi også være glade for at kunne se vores gamle husdyrracer ude i vores smukke landskaber. Der kunne gøres en undtagelse i principperne for braklægning, så det blev tilladt at bruge disse marker og områder til græsning for truede husdyrracer. Dyrene vil dermed også blive en værdifuld del af naturplejen, og vore nationalparker vil blive mere levende.
I maj måned 2005 blev en skolegård på Østerbro i København i forbindelse med en miljøfestival plads for et dyrskue med de gamle husdyrracer. Det blev et kæmpe-hit for mange københavnere, både børn og voksne, for hvem dyrene var mindst lige så interessante som dyrene i zoologisk have.
Staten må være sit ansvar bevidst og overholde RIO konventionen ved at støtte avlsarbejdet på Oregaard, og alle vi andre må også bidrage det, vi kan. Det er en vigtig del af dansk kultur, der er ved at uddø. Måske er det endda vores overlevelse som landbrugsnation, der er i fare. Det er også en værdig opgave for fonde og privatpersoner at støtte bevaringsarbejdet på Oregaard og andre steder.
Man kan give sit bidrag til Foreningen "Gamle Danske Husdyrracer". Hindehøjen 194, 5240 Odense NØ. Postgiro 000-1074. Se også www.gamle-husdyrracer.dk
Forfatter:
Læge
Carsten Vagn-Hansen Carsten Vagn-Hansens HjemmesideDISCLAIMER!
Jeg vil gerne
gøre opmærksom på, at jeg ikke er ansat eller på anden måde økonomisk involveret
i nogen form for helsekost-, medicinske eller naturmedicinske virksomheder.
Carsten Vagn-Hansen
Denne side ejes af Bent Jenny Andersen , som er ansvarlig for sidens indhold.
Intet på denne side kan tages som anbefaling af et bestemt produkt,
erstatte et besøg hos din egen læge.
Nordre strandvej 2, Lumsås, 4500 Nykøbing Sjælland.
