Det anbefales at voksne spiser 25-35 gram kostfiber pr. dag svarende til tre gram pr. milijoule. Kostundersøgelser viser, at de fleste danskere kun får dækket to tredjedele af deres behov for kostfibre.
Kostfibers biologiske navn er polysaccharider, der består af ufordøjelige stoffer som cellulose, pektin og xalin. Kostfibre er de ufordøjelige kulhydrater, der mætter og levner mindre plads til fedtrige fødevarer. I tyktarmen omsættes kostfiber til organiske syrer, som tyktarmen optager. Den proces forebygger og hjælper på forstoppelse. Desuden peger forsøg på, at kostfiber er med til at mindske risikoen for galdesten og for divertikler - udposninger i tyktarmens væg.
Kulhydrater og kostfibres største sundhedsværdi ligger i, at de levner mindre plads til fedtrige fødevarer og dermed mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Kosttilskud med kostfibre har ikke samme sundhedsværdi som fiberholdige fødevarer.
For at få dækket behovet for mange forskellige næringsstoffer, er det bedst at spise flere forskellige slags vegetabilske fødevarer hver dag.
Børn fra nul til tre år har brug for mere fedt og dermed færre kostfibre og kulhydrater end unge og voksne. Man bør også variere forbruget af kulhydrater, så børn ikke altid får de mest fiberrige produkter.
Miljøministeriets, Sundhedsministeriets og
Fødevareministeriets, informationer om kost og hygiejne
