Spis 200-300 gram fisk om ugen
Op mod halvdelen af danskerne spiser meget sjældent fisk, men voksne bør spise 200-300 gram fisk om ugen og variere mellem fede og magre fiskearter. 300 gram svarer til to hovedmåltider med fisk eller et hovedmåltid samt fisk som pålæg næste dagligt. Det gælder dog ikke for gravide og ammende. På grund af fiskenes naturlige indhold af kviksølv bør gravide og ammende ikke spise hovedmåltider af de fisk, som omtales i afsnittet om fisk og forurening.
Fisk er sundt fordi, de indeholder omega-3 fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen. Ved at spise den anbefalede mængde fisk nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-karsygdomme. Mangel på D-vitamin kan give knoglesvind, der øger risikoen for knoglebrud hos ældre. Jodmangel kan give forstørret skjoldbruskkirtel og dermed risiko for forstyrrelser i stofskiftet. Egentlig mangel på selen findes ikke hos danskerne, men man kan mindske risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme ved at spise selenholdig kost.
Frosne fisk er ligeså sunde som friske, men kapsler med fiskeolie har ikke samme sundhedskvaliteter som fisk.
Det er bedst at spise afvekslende og ikke kun fede fiskearter som for eksempel laks, sild, makrel og ål, men også magre fisk som skrubber, rødspætter torsk og tun. De forskellige fiskearter rummer forskellige mængder af de sunde stoffer. Fede fisk indeholder sunde fiskeolier, der betegnes som omega-3 fedtsyrer, men de kan også indeholde mere forurening.
Fisk og forurening
Fisk kan være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud der, hvor forureningen er størst, og Fødevaredirektoratet vurderer, at sundhedsgevinsten ved at spise flere og varierede fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening.
Siden 1993 har EU's grænseværdi for kviksølv i fisk generelt været 0,5 milligram per kilo, men for særlige fiskearter har den været på 1 milligram per kilo. På grund af ny viden omkring fiskenes naturlige indhold af kviksølv, har EU i februar 2002 gjort listen over fisk med grænseværdien for kviksølv på 1 milligram længere. For en sikkerheds skyld anbefales gravide og ammende derfor til ikke at spise hovedmåltider af tun, rokke, helleflynder, oliefisk, sværdfisk, sildehaj, gede, aborre og sandart. Andre almindelige spisefisk er der ingen specielle problemer med.
Fisk skal i køleskabet
Når man anvender rå fisk, for eksempel råmarineret og gravet laks samt fisk i sushi-retter, skal fisken have været frosset ned i et døgn for at dræbe eventuelle parasitter, marine rundorm, i fisken. Når det gælder for eksempel sushi-restauranter kræver Fødevaredirektoratet, at rå fisk skal have gennemgået en frysning med en tid/temperaturkombination, der sikre drab af parasitter. Det kan for eksempel være nedfrysning, hvorved der opnås en indre temperatur på -20º C, i mindst 24 timer.
Frisk fisk skal i køleskab straks efter indkøb, og skal enten spises samme dag eller fryses ned. En varm ret, der skal gemmes til næste dag, skal sættes i køleskab, så snart den er dampet af. Frossen fisk skal optøs i køleskabet, f.eks. i en skål, så det ikke drypper på andre madvarer.
Miljøministeriets, Sundhedsministeriets og
Fødevareministeriets, informationer om kost og hygiejne
