Der findes mange slags krydderurter og lægeplanter, som det vil være nyttigt for os at dyrke. Brug lidt af dem hver dag i madlavningen og du vil forbedre dit helbred. I dag kan vi købe krydderurter, som det ikke var muligt at skaffe for blot få år tilbage. En voksende interesse for disse planter har foranlediget efterspørgslen og har fået frøhandlerne til at fremskaffe planternes frø, og har også foranlediget gartnere til at dyrke planterne.
De fleste af krydderurter kan dyrkes på friland, helst hvor der er sol og læ eller plant dem i krukker og stil dem i nærheden af dit køkken så det er let at klippe af dem når du er i gang med madlavningen. Hver krydderurt eller lægeplante har sine egenskaber, sine specielle mineraler og vitaminer, som netop er karakteristisk for den, og som kunne benyttes mod den ene eller anden sygdom.
Det har ved undersøgelse vist sig, at mange af de gamle krydderurter er særdeles righoldige på mineraler og vitaminer, og at dette netop var grunden til deres anvendelse som lægeplanter. I dag kan kemikere analysere sig frem til de stoffer vi eventuelt savner. Men i stedet for at benytte lægeplanters naturlige og stærkt koncentrerede mineraler og vitaminer, gives de nu som medikamenter, hvori stofferne er fremstillet syntetisk.
En tid troede de fleste, at der ikke var nogen forskel på naturlige og et syntetisk fremstillet produkt. En analyse viser heller ingen forskel, derimod kommer den til udtryk i virkningen. Når syge bliver hjulpet ved naturlægen, kan det skyldes, at krydderurter og udtræk fra lægeplanter har virket anderledes end et tilsvarende syntetisk fremstillet præparat.
Som haveejer bør man sætte sig ind i, hvordan man skaffer sig bedst mulig ernæring fra plantevækster, grøntsager og krydderurter og derved genopretter vitaliteten, sundheden og livskraften.
Mange af vor tids sygdomme skyldes netop, at vore levnedsmidler allerede fra marken savner mange af de vigtigste næringsstoffer. Disse stoffer kan vi dog selv skaffe os enten ved at dyrke dem selv eller ved at købe dem de steder, der handler med produkter, der er blevet gødet med organist gødning. Der er nogle retningslinier, vi kan benytte for at dække behovet, forudsat at planterne er gødet rigtigt:
Først skal vi indimellem have noget fra en plantes rod, f. eks. gulerod, pastinak, selleri, kartoffel osv. Dernæst skal vi sørge for at få nogle af en plantes blade: salat, hvidkål, rødkål, spinat, persille osv. Endvidere noget af en plantes frugt: korn, bær, frugt, tomater, agurker osv. Af andre, livsvigtige næringsmidler, som kortsynet er kommet i miskredit for uberettiget at få skyld for en øget forkalkning. er mælk, smør, ost m.v. Denne miskredit har bl.a. foranlediget, at mange drikker skummemælk i stedet for sødmælk, til trods for, at der ikke findes nær de samme værdistoffer i skummemælk som i sødmælk. Mælk er sundt, fordi mælk inderholder mange værdifulde næringsstoffer.
Mælk er et af vores basislevnedsmidler, som, når det indgår i dagens måltider, gør det nemmere at sikre en alsidig kost.
Det er vigtigt for os at få en alsidigt kost, men det er lige så nødvendigt, at vi er opmærksomme på, om ernæringen er ødelagt, f. eks ved forarbejdningen, konservering, ved tilsætning af smagsgivende stoffer, ved sminkede farvestoffer eller på anden måde.
Ernæringsproblemerne i vesten skyldes ikke økonomiske forhold eller fødevaremangel som det ses i resten af verden, men derimod en række andre forhold, blandt andet det store forbrug af tilsætningsstoffer, farvestoffer m.m. Man skulle tro at den videnskabelige holdning til fødens rette sammenhæng var at finde i produktionsleddet. Her opstår konflikten mellem det sunde og hensynet til holdbarhed og prismæssig konkurrenceevne. Som resultat heraf har vi på den ene side en videnskabelig forskning, der prøver at finde ud af , hvad vi skal spise for at holde os sunde, og på den anden side en videnskabelig forskning, der arbejder intensivt med at finde teknikker, som kan anvendes i produktionsleddet til at få fødevarerne til at fremtræde mere friske, appetitlige, nærende og velsmagende, end de er.
Med andre ord en vigtig bestræbelse inden for fødevareindustrien er at narre forbrugernes sanser. De sanser, vi skulle bruge som rettesnor til at vælge den mad, som er mest hensigtsmæssigt for vores krop.
Hilsen Jack
Artiklen er forfattet af Jack Krogmann.
Naturbutikken Solgaarden
Jernbanevej 45, 5210
Odense NV, Tlf. 66 14 15 37 Naturens Apotek
Siden ejes og redigeres af Ole Anker Andersen som er ansvarlig for sidens indhold.
www.dsgnet.dk v/Ole Anker Andersen, DSG Nordre strandvej 2, Lumsås, 4500 Nykøbing Sjælland.
Telefon 2128 1074,
Telefax 5931 1072, mail til Ole Anker Andersen o-aa(at)designgroup.dk (at)=@
