Rødgran.
Rødgran er nok det almindeligste skovtræ i Norden, og ganske naturlig indtager det en ganske særlig plads hos os. Vi hejser 3 grankranse på husene, når de er rejst, tømrer æresporte af gran ved bryllup og sølvbryllup, turen til vort sidste hvilested går over granstrøet jord, og graven, vi kommes i, er foret med gran.
Navnet gran er et gammelt nordisk ord; det har rod i det endnu ældre fællesgermanske sprog. Vore forfædre har dog også forstået at finde anvendelse for det smukke træ på andre måder. Granens friske skud blev i gamle dage brugt i folkemidicinen bl.a. mod skørbug. Karl 12.s soldater skal have kureret sig for den smertefulde sygdom, da de belejrede Moskva, ved at drikke et afkog af friske granskud.
Træets harpiks er blevet brugt som plastre, man havde ikke altid apoteket lige om hjørnet, og desuden var det noget billigere at tage harpiksen direkte fra træet, tygge den og lægge den på bylder og betændelser. Man brugte også at tygge harpiks for dårlige tænder. I Norge har man brugt at hugge en økse i grantræet for at mane tandpinen over på det - kom der harpiks ud, var det tegn på, at pinen var vandret over på træet.
I Nordens skove har der været tradition for ar fremstille hæmorroide-salve af harpiks fra flere træarter som fyr, gran, lærk og birk. En sådan harpiks-salve er et sikkert hjælpemiddel, hvis smerterne bliver uudholdelige. Bierne bruger også harpiks fra nåletræer til at fremstille propolis som de bruger som tættematreriale i deres stader som beskyttelse mod fremmede bakterie, propolis er et meget vigtigt hygiejnemiddel i bistadet.
Granhonning.
Denne opskrift er meget god for hoste, halsbetændelse, brystsygdomme og så hjælper den mod tømmermænd.
Pluk de nye skud fra rødgran, kom dem i et glas med tæt låg, sammen med honning Et lag gran dækkes med honning, skiftevis. Det er meget vigtig at det er koldslynget honning, for opvarmet honning har mistet sin nærings- og helsevirkning. Hæld vodka eller snaps over til det er dækket og sæt det mørkt og lad det trække i 3 - 4 md. ikke for koldt. Si derefter væsken og du har en velsmagende sirup. Tag en snaps af det når du føler dig syg.
Fyr.
De fleste folk har vanskeligt ved at skelne fyrretræet fra granen, læg mærke til de lange nåle, der sidder i par, og der vil ikke længere være tvivl. Et andet karakteristisk kendetegn ved fyrretræet er den rødlige, skrællede bark. Fyrren inderholder meget lægende harpiks og mange aromatiske olier med lægende virkning på astma, bronkitis og andre lungelidelser.
Fyrresirup.
100 g nye fyrreknopper, 1 l vand 500 g sukker.
Kog en lage af rørsukker og vand. Hæld den varme lage over knopperne. Hæld blandingen i glaskrukker og lad dem stå et lyst sted i 2 måneder. Krukkerne skal ikke lukkes helt luftæt. Efter 2 måneder varmes krukkerne op. Knopperne tages op, og krukkerne lukkes igen. Smager dejligt, f.eks. på franskbrød eller rundstykker.
Fyrrehonning.
400 g nye fyrreknopper, 250 g honning, 1 l. vand.
Lad knopperne småkoge i et par timer. Hæld det hele igennem en si og hæld kogevandet tilbage i gryden sammen med honningen. Lad det koge ind, til det har fået en sirupagtig konsistens.
Fyrrehonning kan spises som almindelig honning.
Hilsen Jack.
Artiklen er forfattet af Jack Krogmann.
Naturbutikken Solgaarden
Jernbanevej 45, 5210
Odense NV, Tlf. 66 14 15 37 Naturens Apotek
Siden ejes og redigeres af Ole Anker Andersen som er ansvarlig for sidens indhold.
www.dsgnet.dk v/Ole Anker Andersen, DSG Nordre strandvej 2, Lumsås, 4500 Nykøbing Sjælland.
Telefon 2128 1074,
Telefax 5931 1072, mail til Ole Anker Andersen o-aa(at)designgroup.dk (at)=@
