Send artiklen til en ven.

Opdateret d 24-05-2005

Store doser C vitamin kan bekæmpe fugleinfluenza, hepatitis, og herpes, og kan desuden modvirke udvikling af aids.

Af Jane Feinmann 12. april 2005
Oversat af Birgit Juul Jensen for www.dsgnet.dk

C-vitamin kan redde liv.
Forestil dem, at en dødelig virus fejer hen over jorden, efterladende hundredetusinder af børn døde, eller lemlæstede, i sit spor. Intet synes at være i stand til at stoppe den - indtil en læge i The American Medical Association rapporterer om 60 tilfælde af alvorligt virusangrebne børn, som alle er blevet helbredt. Hans forskningsresultater, som efterfølgende bliver trykt i et fagblad, bliver ignoreret, og virussen får lov til at hærge i årtier.

Dette er ikke drejebogen til en dokumentar om en fremtidig katastrofe. det er den sande historie om, hvad der skete i juni 1949, da polio epidemien toppede. Dr. Frederik Klenner, en forsker i medicin fra Reidsville, North Carolina, fortalte at en koncentreret intravenøs dosis C vitamin - op til 20000mg om dagen i tre dage (i dag anbefales 60 mg om dagen) - havde kureret 60 af hans patienter. Opdagelsen blev offentliggjort i et lægetidsskrift, men der var praktisk taget ingen der interesserede sig for det. Bortset fra et par halvhjertede forsøg, blev der aldrig gjort en indsats for at klarlægge om resultaterne havde nogen videnskabelig substans.

Í sin nye bog: Vitamin C, infektionssygdomme og toksiner: at helbrede det uhelbredelige, erkender Dr. Thomas Levy, en hjertespecialist fra USA, at være blevet dybt grebet af Klenners arbejde, og af andre forsøg, som understøttede Klenners teori. "Det var svært at acceptere tanken om, at polio kunne være blevet kureret, og dog er så mange mennesker døde, eller er blevet invaliderede for livet.

Levy påstår, at medicinere konsekvent har ignoreret forskning, der dokumenterer, at høje doser C vitamin kan bekæmpe bakterier, toksiner, og alvorlige virusinfektioner, deriblandt fugleinfluenza, SARS, hepatitis, og herpes. Og dette er ikke blot et par entusiastiske lægers overoptimistiske udsagn. "C vitamin er sandsynligvis det mest gennemprøvede stof i verden. Der findes mere end 24.000 artikler om C vitamin på den pålidelige web-side, Medline; men næsten alle disse beviser på C vitaminets egenskaber er imidlertid blevet afvist." Levy påstår endvidere at selv AIDS kan holdes under kontrol, såfremt der indtages en passende stor dosis C vitamin hver dag.

Dette er ikke første gang, at læger er faret i totterne på hinanden over emnet, C vitaminer. Uoverensstemmelserne har ligget og luret under overfladen siden 1753, da det påvistes, at blot et par
mundfulde citronsaft kunne forebygge skørbug. Linus Pauling, en dobbelt Nobelprisvinder, slog i halvtredserne til lyd for brug af kæmpestore doser C vitamin, men hans forskning blev nedgjort af andre læger.

Senest er modstanden imod C vitamin vokset. Det er blevet beskyldt for at medvirke til dannelsen af nyresten, og en undersøgelse, der blev offentliggjort i 2001 i The Journal Science fastslog, at blot en 200mg dosis vitamin C, kunne bane vej for en øget produktion af dna-skadelige stoffer, som også kan spores i forbindelse med forskellige kræftsygdomme. Disse undersøgelsesresultater blev tolket som et bevis på, at C vitamin kan forårsage kræft.
Den engelske fødevarestyrelse anbefaler en dosis C vitamin på højst 1000mg dagligt. Men et EU-direktiv stiler imod at reducere den anbefalede dosis pr. dag til 100 mg, i et forsøg på at udligne forskellene i alle landene i EU. På trods af, at dette direktiv blev kaldt "ulovligt" af en EU domstol i sidste uge, blev direktivet alligevel godkendt.

Uoverensstemmelserne har ikke skræmt forbrugerne væk, og mange tager C vitaminer for at forebygge forkølelse. Det mest købte enkeltvitamin i England er C vitamin kapslen på 1000mg, og 500mg kapslen er nummer to i rækken.

Nogle mener, at vi får dækket vores behov for C vitamin igennem at spise en masse frugt og grønt, men Levi er ikke enig i denne påstand. Problemet er, siger han, at vi ikke selv er i stand til at optage og udnytte vores eget C vitamin. Levy påstår endvidere, at mens de anbefalede mængder på 60 mg er nok til at forhindre skørbug hos i øvrigt raske personer, så kræves der meget højere doser til bekæmpelse af infektioner. Når en infektion sætter ind, begynder kroppen at "omsætte usædvanlige store mængder vitamin C, hvilket tømmer kroppens reservelagre i en grad, så selv skørbug får frit spil på den anbefalede dosis."

Levy påstår, at grunden til at mange dyr er sunde og raske hele livet igennem, medens mennesker tilbringer år med at bekæmpe mere eller mindre kroniske sygdomme, er at dyr selv producerer deres C vitaminer. Den vilde ged producerer for eksempel i nærheden af 13000mg pr. dag, og 100000mg, hvis den bliver udsat for livstruende infektioner eller toksisk stress, ifølge en undersøgelse fra 1961, som blev offentliggjort i New York Academy of Sciences årsrapport.

Så har Levi ret? Burde vi alle tage mega store doser C vitamin dagligt, og få intravenøse tilskud når vi bliver syge? Muligvis.

Dr. Rodney Adeniyi-Jones giver som regel 20000mg doser vitamin C til mennesker med åreforkalkning, og som del af en behandlingsplan for influenza, og beskriver dets virkning som "gavnlig... men ikke mirakuløs". Og professor George Lewith fra Centre for Complementary and Integrated Medicine, siger at mens C vitamin ikke er et universalmiddel, har det dog nogle behandlingsmæssige fordele, afhængigt af dosernes størrelse.
"En vilkårlig dosis kan f.eks.anvendes succesfuldt i en behandling, medens en anden dosis kan virke skadelig på den samme sygdomstilstand. Der er ikke tale om en jævn helbredelseskurve som følger dosis størrelse proportionalt, som med farmaceutiske midler, og vi må være meget forsigtige, indtil dette fænomen er afklaret."

Og han advarer endvidere: "der er blevet sjusket med mange af forsøgene med C vitamin, og de resultater, som eksisterer i dag, er blandede. Både dem for, og dem imod større doser, misfortolker ofte kendsgerningerne."

Levy meler måske sin egen kage, men alt synes at understøtte hans mening: bortset fra, at kunne forårsage diarre, er mega doser C vitamin ikke giftige. Han siger, at en serie undersøgelser har bevist, at i stedet for at være kræftfremkaldende, er C vitamin et godt tilskud for kroniske kræftpatienter. Flere større undersøgelser konkluderer endvidere, at C vitamin tilskud ikke vil forøge risikoen for at udvikle nyresten hos en rask person.

Ifølge Levy er problemet ikke, at folk måske tager for store doser, men at de ikke tager tilstrækkeligt - og derfor ikke vil opnå den eftertragtede virkning. Der findes en populær talemåde som går på, at C vitamin blot er en meget bekostelig urin. Noget af det går tabt gennem urinen, men jo mere man indtager, des mere vil der også være i kroppen."

I den nye bog, Levi er på vej med, fastholder han, at C vitamin mangel er en af hovedårsagerne til forkalkning i hjertet. Han giver ikke køb på sin sag, men han indrømmer samtidig, at der stadig er desperat behov for ordentlige, kliniske undersøgelser. C vitamins ufarlighed taget i betragtning, er der ingen som helst grund til, at en person med helbredsproblemer ikke skulle forsøge, i det mindste en 1000mg dosis pr. dag, i et par uger.

Så hvor meget bør man tage?

* For en forkølelse

tre 1000mg doser om dagen, ifølge kampagne gruppen Consumers for Health Choise.

* For influenza

Selvom sygdommen er alvorligere (end en forkølelse) er det også en virus, og ifølge forskningsresultater, vil det være fordelagtigt med 20000mg om dagen.

* For helvedesild

Forsøg har vist, at denne smertefulde følgesygdom af skoldkoppevirus ofte kan kureres med en 3000mg indsprøjtning en gang, og supplere med fire 1000mg kapsler, i tre dage.

*For tømmermænd

1000mg dagligt i en uge før det store slag nedsætter leverens belastning. Hvis man er beruset, men gerne vil se sober ud, vil en stor dosis C vitamin forhindre fuldemandssnak, ifølge en undersøgelse foretaget i 1986, "Alcohol and Alcoholim".

*For at bevare sundheden

1000mg om dagen er erklæret som en ufarlig mængde af Food Standards Agency, og den er tilstrækkelig til at opretholde tilstedeværelsen af C vitamin i blodet og kropsvævet. "Vi tror at denne dosis er fuldstændig ufarlig og gavnlig for menneskers helbred," siger Sue Croft fra Consumers for Health Choice.


Siden ejes og redigeres af Ole Anker Andersen som er ansvarlig for sidens indhold.
www.dsgnet.dk v/Ole Anker Andersen, DSG Nordre strandvej 2, Lumsås, 4500 Nykøbing Sjælland.
Telefon 2128 1074, Telefax 5931 1072, mail til Ole Anker Andersen o.aa(at)designgroup.dk (at)=@